Jazz Hobro har længe set frem til at kunne præsentere Amati Schmitts kvintet i vores jazzklub.
Dette zigøjnerjazz-band er grundlagt af far og søn i en gypsy-familie med rødder tilbage til selveste Django Reinhardt.
Bandet har gæstet Danmark årligt gennem mere end ti år, sidste år med en forrygende koncert i DR’s koncerthus sammen med DR’s Bigband. De har optrådt så fine steder som Carnegie Hall og Birdland i New York.
Bandet består af: Amati Schmitt, sologuitar, Dorado Schmitt, violin og sologuitar, Gino Roman contrabas, Francko Mehrstein, rytmeguitar samt Esben Mylle Strandvig rytmeguitar.