Niklas Carlsson med Swingtime Bigband
Torsdag den 12. december, kl. 20
- på Blåkildevej 17 (VUC's kantine)

Den svenske basunist Niklas Carlsson fra Second Line Jazzband er også en forrygende entertainer. Sammen med det aalborgensiske Swingtime Bigband optrådte han sidste år med stor succes på Blå Festival i Aalborg. Niklas og bigbandet var derfor hurtige til at sætte nogle dage af i december til en julekoncert og Jazz Hobro var med på idéen.
Vi har i nogle år budt på jazzet julestemning med Swingtime Bigband og jazzsangerinder i front i VUCs kantine på Blåkildevej 17. Vi holder altså traditionen i hævd - nu med Niklas Carlsson som både sanger og basunist. Billetter købes på himmerlandsbilletten.dk eller ved indgangen