Kim Menzers Jazz & Blues Band
Lørdag den 28. august, kl. 13

Sæsonen starter med frokostjazz på Café K. En af legenderne i dansk rytmisk musik, Kim Menzer, besøger for første gang Jazz Hobro med sit Jazz & Blues Band. Repertoiret består især af blues og bluesbaserede melodier fra den amerikanske sangskat. Der er inspiration fra legenderne - lige fra Armstrong til Thelonius Monk, men bandet arbejder også med nyere numre og egne kompositioner - med det blues’ede som fællesnævner. På scenen er: Kim Menzer (mundharpe, basun, sax og sang), Nicolai Land (bas), Morten Carlsen (sax og klarinet), Peter Michael (piano og vokal), Thomas Menzer (trommer).