FREDAG DEN 20. NOVEMBER, KL. 20
Amanda Ginsburg Quartet

Den svenske sangerinde Amanda Ginsburg har  løftet vokaljazzen op til nye højder i vores broderland. “Der findes et ekko af vores legendariske sangerinder i hendes musik”, skrev en svensk anmelder og ledte tankerne hen på Monica Zetterlund. Men Amanda har også andre svenske forbilleder - f. eks. Jan Johansson. To gange har hun modtaget den svenske Grammy Award for Jazz. I disse år indtager hun resten af Norden med denne nordiske kvartet: Filip Ekestubbe (S) - piano, Anders Fjeldsted (DK) - bas og Snorre Kirk(N) - trommer.